Næste kapitel

Det er fristende at bruge anledningen til dette blogindlæg på at fyre en masse patos ud i Cyberspace, men jeg skal se, om jeg kan beherske mig.

Jeg er ikke længere ph.d.-studerende. Årsagerne kan der skrives mange ord om – men for at gøre det kort, så lykkedes det aldrig at få det empiriske og det teoretiske til at gå op i en højere enhed med det metodiske. Jeg er indbildsk nok til, at jeg ikke slår mig selv i hovedet over, at det må være beviset på, at jeg er for dum. Jeg er også realistisk nok til at mene, at det ikke er så simpelt som, at det er “de andres” skyld. Der er rigtig mange ting, som jeg i bagklogskabens lys kan se, at jeg og andre kunne have gjort anderledes, så projektet måske var lykkedes. En vis andel af den slags refleksioner er også på sin plads. Generelt tror jeg ikke, det er sundt at pakke nederlag ned i en kasse og sømme låget på – så afskærer man ganske enkelt sig selv fra en kilde til læring. Men hver ting til sin tid.

Det er nu over en måned siden, jeg fik beskeden om, at arbejdet i prøveperioden ikke var tilstrækkelig overbevisende. Og selvom jeg ikke har været voldsomt meget ude at baske med armene (hvilket jeg såmænd aldrig rigtig er), så synes jeg alligevel, der er foregået meget. Arbejdsløshed er en god anledning til at fordybe sig i, hvad man egentlig brænder for, og til på den måde at bruge jobsøgningen til at blive lidt klogere på sig selv. Når man tilmed bliver arbejdsløs ca. som den kristne fastetid begynder, er der for alvor dømt selvransagelse.

Jeg har allerede for en måneds tid siden oprettet min nye blog:  Zenia Mee – tanker på skrift. I skrivende stund er jeg ikke nået videre end til at byde velkommen. Nok fordi, jeg lige ville sætte et ordentligt punktum herinde først. “Forskerspiren er visnet”, overvejede jeg at kalde indlægget her – fordi jeg jo er forfalden til letkøbt patos. Men nej … egentlig håber jeg på, at dette også bliver anledning til, at jeg kan slippe af med dette nick. Omend det ikke har generet mig synderligt, så var det ikke intentionen, at jeg skulle _være_ forskerspiren, men ordet skulle nærmere indikere, at jeg var i gang med at spire som forsker. Altså som i noget, der ender på -ing på engelsk, snarere end at være i bestemt ental. Det skrev jeg vist allerede om i mit første indlæg herinde.

Hvorom alting er: jeg håber, at I, der stadig læser med herinde, vil følge med over i mine nye cybergemakker. Hvor jeg i øvrigt glæder mig til at kunne skrive om hvad som helst, uden at tænke så meget over, om bloggen har et bestemt tema. Det bliver bare “tanker på skrift” – og jeg håber at komme lidt op i gear igen i blogland, for jeg tror ligefrem, jeg savner bloggeriet?