Jeg er en af dem, der “altid” har ment, at Jokeren aldrig har været dansk raps alfahan. Det er og har altid været L.O.C. Men hvor pinefuldt ironisk, det end lyder, så ser jeg potentiale til, at vinderen af gårsdagens Talent 09-finale blæser begge disse prominente herrer af banen. Hvis d’herrer altså ikke når at lytte og tage ved lære og bruge deres erfaring til at opretholde forspringet.
“Stadig en ung knægt, som gør det med stil. Jeg’ 23, har 2 børn, jeg gør hvad jeg vil. Jeg har kone og børn og kalder mig “pimp”. Ta’ mig, som jeg er, for jeg ta’r det til enden”.
Og sådan blev Kasper Larsen fra Horsens til dagens vel nok mest eksponerede dansker?
Min umiddelbare tanke efter Kalle P’s optræden var, at der var vinderen af Talent 09. Jeg sendte min stemme – men stemte så også på næsten alle de efterfølgende, for der var sgu’ flere, der gav mig den der følelse af, at der er mere talent i verden, end man umiddelbart får øje på i det daglige. Men Kalle Pimp vandt, og jeg forestiller mig en plade, som vil være langt mere interessant at lytte til, end det der Suspekt-L.O.C.-projekt med det sigende navn “Selvmord” (som jeg, i parentes bemærket anbefaler varmt og allerede har forudbestilt!).
Se vindershowet her:
… og har man lyst til mere, kan man fortsætte med inventarsamler Kasper Larsens første audition i Folketeatret:
Jeg smækker lige kvart- og semifinale på også – man hopper jo bare af, når man ikke gider mere.
Semifinale:
Og Ekstra Bladets videointerview er en god afrunding på det hele. (Teksten er typisk bidsk EB-stil, men videoen er rolig og afdæmpet)
Det har jokeren nu nok været (alfahan altså). LOC er jo en del yngre, må du tænke på. Jeg har fulgt LOC. siden dengang han var med i Alzheimer-klinikken, som jo ikke var videre godt, men dog havde et par fede øjeblikke. (denne f.eks. http://www.youtube.com/watch?v=lnaKgSuI6kA hvor de disser Kongehuset). Jokeren har da bestemt været mere dominerende dengang, hvor LOC ikke var helt udviklet endnu. Personligt holder jeg mest af de ting han lavede med BANGERS. Kombinationen af Niggeren I Slæden, USO og LOC var fantastisk, og så var det bare dejlig briderap, som jeg jo godt kan lide. Mange af LOCs nyere ting er dejligt producerede og sådan, men jeg føler dem ikke rigtigt.
Og så kom jeg lige til at tænke på hvor meget jeg elsker dette nummer: http://www.youtube.com/watch?v=QNDx2X_6C7U
Godt ord igen, Daniel. Mit første møde med L.O.C. var “Undskyld”, så jeg er kommet med noget senere.
Jeg kan ikke rigtig tage det der Alzheimer-klinikken alvorligt. Den der råben efter forståelse for det liv, man lever i undergrunden – de folk har så vidt jeg ved levet en rimelig beskyttet tilværelse hele vejen igennem? :p
“Blod i Min Hud” er nok det fedeste L.O.C.-nummer ever. Men ja … du har ret … Jokeren har også haft et par fuldtræffere – jeg hørte “Kvinde Din” (møgluder) på repeat i måneder efter min skilsmisse.
Er nu spændt på ham her Kalle P(imp).
Jeg stod i en pladebutik i indre by i KBH, da de kom ind og solgte den CD til mig. En flok århusianske gangster-wannabees var de. Det var meget fascinerende. Angående et beskyttet liv, så kan man sige at det måske er sandt, det ved jeg ikke, men et miljø de havnede i var under alle omstændigheder rimeligt hårdt. Men de værste bøller jeg har kendt var heller ikke fra de værste hjem, men kom fra Vangede, Lyngby og den slags. Egentlig meget pudsigt at tænke på.
Det fede ved BANGERS og den slags var at på det tidspunkt havde dansk rap i så mange år været Kongehuset, Humleridderne og den slags..sådan noget “haha og hurra” dansk velfærdsstatsrap, og så var det superfedt at der kom nogen fyrede op for noget gangster-attitude. Indenfor amerikansk rap kan jeg bedst lide sådan noget rigtigt dumt noget fra californien og sydstaterne, så det taler til mig et eller andet sted. Men jeg er selvfølgelig også fra Amager, så jeg har et forspring på bridefronten.
Jeg tror, min pointe om “det barske liv” er, at mange af de der hårde ting har været rimelig selvvalgte for de fleste. Kommer selv fra et barskt ungdomsmiljø, men det øjeblik, jeg ikke gad al den vold længere, gik jeg bare fra uden problemer. Det tjente et eller andet formål for mig – det vendte helt galt, men det var et tilvalg på daværende tidspunkt.
Vi kan til gengæld hurtigt blive enige om at brænde al “haha og hurra”-velfærdsrap på bålet…
Og ja … det giver mening det med, at du er fra Amager. Jeg er fra Fredericia – jeg kan slet ikke følge med i al det der gangsterfacade. :p
Hej Z!
Jeg kan da rolig afsløre, at børnene og jeg også stemte på Kalle Pimp til finalen (men vi havde nu også stemt på ham de andre gange).
Han skal vist varme op til Jokerens koncerter hørte jeg i et interview med Kalle P.
De numre han optrådte med ved Talent 09, synes jeg var gode – ørehængere
Hilsen Elizabeth
Altså nu må jeg lige med al respekt bede om mine himmelblå. L.O.C. er yngre end jeg er, og udgav sin første plade længe efter at dansk rap havde haft sin opstandelse, var blevet begravet og haft sit come-back. Jokeren derimod var lige vendt tilbage til Danmark da jeg var til mine første rap-jams – og det var vel at mærke efter at have været professionel i USA mens pladeselskaber og offentligheden lod som om dansk rap ikke eksisterede.
Så det giver ingen mening, at sige at vårharren L.O.C. “altid” har været alfa-han over Jokeren. L.O.C. sagde vel for pokker sine første rim fra Halfdan Rasmussens ABC mens Jokeren producerede for Easy-E!
Under alle omstændigheder: Videoerne med ham Kalle må jeg hellere lige se imorgen. Tak for tippet.
Nu hvor jeg er ved den pedantiske kritik (og du må undskylde at jeg gentog, hvad Daniel allerede havde sagt), så synes jeg altså virkelig at “Selvmord” er kedeligt. Og det er ikke fordi det er såkaldte “modne tekster” om “følsomme emner” (tværtimod har jeg savnet dansk rap med indhold i teksterne) – tværtimod: både stilen og teksterne virker for mig som en lidt tweeny-boyband “hjerte-rimer-på-smerte” og “Thomas Helmig-nu-hvor-du-har-brændt-mig-af” agtig indfaldsvinkel til et emne, der ellers kunne være godt… hvis de faktisk havde lidt selvindsigt og selv-kritik og hvis de ellers så “hårde” mænd faktisk havde turdet at skrive nogle tekster hvor de faktisk greb ind i sin sjæl. Istedet blev det til noget, der bringer minder om dengang jeg som lille teenager sang med på Rockers By Choice til skolefester m.v. Det er selvfølgelig også okay, men… jeg havde forventet mere.
Men alt det er selvfølgelig smag og behag.