Forleden havde jeg en meget tankevækkende diskussion. Den startede med, at en bekendt fortalte, at hun havde nogle lokaler til leje ved siden af sin egen forretning, og hun havde snakket med nogle, der gerne ville lave massageklinik der. Der kom mange advarsler på bordet om, at det skulle hun passe på med, for det kunne jo nemt skade hendes egen forretning. Jeg selv – der jo prøvede at nå lidt ind bag vanetænkningen på området, forsøgte med, at en massageklinik vel sagtens kunne være diskret, og om diskretion ikke netop er prostitueredes speciale? Jeg fik at vide, at i min egen idealverden ville det nok ikke være et problem, men at i virkelighedens verden, hvor sladderen jo hurtigt ville få den slags til at rygtes, ville det bestemt kunne skade nærliggende erhvervsdrivende, hvis de blev naboer til et bordel. Flere mente selv, at de ville undgå området fremover – bl.a. af frygt for, hvilke typer, de ville møde der.
Den diskussion har fået mig til at rynke brynene masser af gange efterfølgende, når jeg har tænkt på den. Mest af alt forekommer debatten mig at være underligt løsrevet fra virkeligheden – om det så er fordi, jeg lever i en idealverden, skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige. Der er særligt en tanke, der vender tilbage igen og igen: “hvor ligger egentlig det nærmeste bordel?” Jeg bor på en vej, om hvilken man siger, at der er et bordel. Jeg har ganske vist ikke boet her i mange måneder, men dels har jeg boet i området tidligere – dels har jeg boet mange steder i mit liv – og det går op for mig, at jeg faktisk kun er i stand til at lokalisere een eneste sexarbejde-relateret matrikel. Det vil sige – i København spiste jeg på en restaurant, og da vi stod nogle stykker uden for bagefter, lagde vi mærke til, at der på kælderdøren over for stod noget på skiltet, som fik os til at tænke, at der var nok en massageklinik eller noget i den stil.
Jeg ved ikke, om restauranten bliver generet af deres genbo. Men min første tanke var ikke: “føj, der kommer jeg aldrig igen”. Tanken er mig meget fjern. Jeg forstår, at man kan være skeptisk over for prostitution, og at man kan have et oprigtigt ønske om at begrænse fænomenet. Det giver mening, fordi man ofte får fortalt som sandheden om prostitution, at der er tale om et fænomen, der uværgerligt vil skade de kvinder, der af den ene eller anden grund træder ind på den arena. Men hvor kommer den idé fra, at det skulle være farligt at færdes i et område, hvor der ligger et bordel?
Mit gæt – og jer med viden om det må meget gerne af- eller bekræfte mine gisninger – er, at mange af os, der bor i de større danske byer, jævnligt færdes i områder, hvor der findes bordeller. At der findes mange, diskrete steder rundt omkring, som man ikke kender til, med mindre man har ærinde der. Jeg gætter kun på det ud fra min viden om, at jeg har hørt, at der er et bordel på den vej, jeg bor – og at jeg har hørt om andre bordeller nævnt med gadebetegnelse, uden at jeg nogensinde har set stedet med mine egne øjne: nå dér er det! Nu er jeg ikke verdens mest opmærksomme person, så måske skyldes det blot, at jeg er tungnem, men jeg har spurgt nogle få, og ingen af disse ved præcis, hvor der ligger bordeller. Til gengæld tror jeg, de fleste århusianere kan nævne i hvert fald een sexshop, hvor man kan købe pornofilm og sexlegetøj?
I omtalte diskussion var der en enkelt (eller var der to), der kunne berette om nogle ret forstyrrende bordeller, som de havde delt opgang med eller lignende. Hvor mændene stod ude i opgangen og røg og generelt var til gene for beboerne. Jeg tænker – fordomsfuld, som jeg er – at det er nogenlunde samme fænomen, som når vi alle har set en prostitueret: nemlig hende den forhutlede med de sorte rande under øjnene, som står nede i Skelbækgade (jeg ved faktisk ikke, om jeg har set en gadeprostitueret, eller om jeg bare har et billede på nethinden fra diverse avisartikler og dokumentarprogrammer, jeg har set?). De mest “belastede” former for prostitution er synlige, mens den mere “etablerede” foregår skjult – eller i hvert fald diskret. Som sagt er det en fordom – jeg er i hvert fald ikke bevidst om, at jeg ved noget om den del af sagen.
Hvad end sandheden er om prostitution, så er det med, hvor det foregår – sådan rent lokalgeografisk set – temmelig interessant. Ved siden af hvilke forretninger, vi jævnligt handler i, færdes sexarbejderne og sexkunderne? Hvordan optræder de i gadebilledet, når de går til og fra? Hvad er det, vi som ikke har direkte forbindelse til det, oplever? Mit gæt er, at vi alle (i hvert fald os i de større byer) har set en prostitueret på vej til eller fra arbejde, eller en kunde på vej til eller fra en aftale, og at vi blot ikke har skænket det en tanke, at det kunne være en prostitueret. Måske bor jeg – eller du – endda ved siden af en?
Jeg er enig med Jeanett Bjønness, når hun skriver, at vi må betragte prostitution som noget, der helt og aldeles er en del af vores samfund, og ikke som noget, der står uden for. Derfor synes jeg, det er interessant, at jeg end ikke aner, hvor der ligger et bordel. Spørgsmålet er, om jeg kan udpege et revisionsfirma. Og om det er en fair sammenligning. Hvor mange af dem findes der, sammenlignet med antallet af bordeller? Find selv på flere spørgsmål …
Kildespørgsmål: Hvorfra har du det interessante citat af Jeanett Bjønness, ?
Fra “Købt eller Solgt?” – den nye antologi fra KFUK’s Sociale Arbejde – så vidt jeg kan se med nogenlunde samme gruppe af bidragydere som dem, der holdt oplæg til høringen i juni? Nu har jeg ikke lige bogen ved hånden, men som jeg husker det, er Bjønness’ argument noget i stil med, at systemets fokus på den enkelte prostituerede som bæreren af “det sociale problem”, er med til at konstruere kvinderne som afvigere, der kommer til at fremstå som om, de står uden for samfundet, mens sandheden er, at de befinder sig lige midt i blandt os.
Jeg synes så, at hun overser, hvordan hun selv – i og med, at hun bidrager til konstruktion af prostitutionsfeltet som et “felt af sociale problemer” er med til at fastholde forståelsen af det afvigende. Hun gør blot ikke den enkelte prostituterede til afvigeren – nu er det “prostitution” som samlet fænomen, der bliver afviger i stedet.
Hvad mente dine bekendte egentlig med bekymringen over at skulle bo ved siden af et bordel? Jeg begriber det ikke. Smitter bordeller måske gennem skumle uddunstninger?
For mig tyder det på uvidenhed på området, fx at det er 13-14 % af alle danske mænd over 18 der har købt sex og derudover kan vi ikke sige mere. De er dybt almindelige. Hverken mere eller mindre straffede, fede, gamle, handicappede, gifte, blonde og brillebærende end resten af befolkningen. (Spørg dig selv om du ikke bor ved siden af en kunde!)
Det tyder også på at en regulering af sexarbejdet kunne have gode effekter overfor ‘almindelige mennesker’, der dermed kunne læse reglerne for bordeldrift som de nu kan læse om reglerne for bagerier, posthuse og svømmehaller. Og dermed gøre det hele lidt mindre skummelt.
Jeg har selv boet over en restaurant og det gik fint, blev hverken slået ned eller passet op af de væmmelige gæster! Også hobbybutikkens kunder (lige om hjørnet) var flinke nok…
Hej Nina.
Jeg havde vist lidt for travlt med at forsøge at overbevise folk om, hvorfor de var fordomsfulde, så jeg husker ikke så tydeligt, hvad de præcise indvendinger var. Men vist et samsurium af utryghed og afsky?
Jeg forsøgte mig netop med, at kunderne er alle mulige mennesker, og det er også derfor, jeg tænker, at de fleste nok har set en kunde på vej på bordel i deres færden gennem hverdagslivet, uden overhovedet at have en anelse om, at det var det, han skulle.
Du udviser i øvrigt en forbilledlig tolerance over for hobbybutikkunder.
Hej Zenia
Jeg kom lige forbi og så denne artikel. Jeg kan fuldstændig bekræfte dine fornemmelser. Jeg vidste heller intet om, hvordan man lokaliserer et typisk bordel, indtil jeg selv kom inden for i varmen sidste forår. Det har også moret mig at blive vidende om, at de allerfleste går forbi disse anonyme døre og kældernedgange uden at ane, hvad der foregår derinde.
Når jeg ser en bil parkeret i 2. position på gaden med en ventende chauffør, er jeg kommet i vane med at tænke, at der nok er nogen i opgangen, der har escortbesøg. Og så er der disse annoncer, der lyder på “privat diskret i lejlighed”. Det må jo fungere i forhold til de andre i opgangen. Og hvorfor skulle det dog ikke det? Ulempen for naboerne kan kun være de forestillinger og fantasier, der rumsterer i deres hoveder. Påstande om, at man ville kunne finde brugte kondomer på trappen, og at snuskede mandspersoner ville drive rundt på gaden omkring adressen har ikke rod i virkeligheden.
Alle, der bor i en ejendom med bordel i kælderen eller med en privatpraktiserende glædespige i en af lejlighederne, er velsagtens vidende om det. Når man tager det i betragtning, må man konstatere, at de allerfleste tager det helt afslappet. Det er da lidt sjovt at kunne nævne for andre, at man bor i et hus med eget bordel. De ganske få hysteriske aktioner, man hører om, må skyldes, at en emsig beboerforeningsbestyrelse har for få vigtige opgaver at beskæftige sig med. Formanden er velsagtens medlem af et af de partier, der arbejder for en kriminalisering.
Det hører med, at de thailandske etablissementer ofte skilter åbent med deres tilstedeværelse, men eufemistisk, som om det ikke var almindeligt kendt, at man i forlængelse af almindelig massage kan tilkøbe sig en “happy end” (som det kaldes på venuslogen.dk).
Hvor jeg dog drømmer om et samfund, hvor det hele kunne få lov at foregå åbenlyst. Hvor der f.eks. kunne findes en eller flere klinikker i et storcenter, ligesom der kan være biograf og restauranter.